Facebook LinkedIn Twitter Hvis du deler indholdet, vil udbyderen af servicen sætte en eller flere cookies på din computer.

Diversiteten skal trives fra byggeplads til bestyrelse

Interview med Agnete Raaschou-Nielsen, bestyrelsesformand i Arkil Holding.

Entreprenørbranchen er en af de mest mandsdominerede, der findes. Men det skal ikke afholde virksomhederne fra at arbejde målrettet på at øge kønsdiversiteten. For Agnete Raaschou-Nielsen, bestyrelsesformand i Arkil Holding, skal kompetencekravene i bestyrelserne gentænkes, der skal fokus på den samlede talentmasse og udføres nålestiksoperationer og kønsstatistik. Det gør en forskel, når mændene går forrest – og så skal byggepladserne indrettes, så de også er attraktive for kvinder.

Siden Agnete Raaschou-Nielsen forlod stillingen som administrerende direktør i Aalborg Portland i 2011, er hun gået bestyrelsesvejen, og i dag sidder hun i en række større danske virksomheders bestyrelser. Hun er blandt andet bestyrelsesformand i Arkil Holding A/S, der er en af Danmarks største entreprenørvirksomheder. Udover formandsposten er også næstformanden en kvinde.

Jeg tror, at det er første gang, vi ser den situation i et børsnoteret selskab i Danmark. Det hænger uden tvivl sammen med, at den tidligere bestyrelsesformand Niels Arkil altid har anerkendt kvinders kompetencer. Det gælder i virksomheden generelt, men også i forhold til bestyrelsesniveauet. Han har haft øjnene åbne overfor andre end ’the usual suspects’, siger Agnete Raaschou-Nielsen.

Hun fortæller, at Arkil Holding på den seneste generalforsamling fik ros fra en investor for at have ligelig kønsfordeling på bestyrelsesniveau. Kønsdiversitet er blevet et område, som nogle investorer holder et vågent øje med, erfarer hun.

Revurdér kompetencekravene i bestyrelsen

Det er Agnete Raaschou-Nielsens erfaring, at diversitet i en bestyrelse både gør arbejdet lidt sjovere og samtidig skaber en mere balanceret atmosfære og en mere varieret dialog. Men for at øge kønsdiversiteten i danske bestyrelser er der behov for at udvide sigtekornet i forhold til kompetencer.

Ingen virksomhed går fallit af at revurdere kravene til faglighed og kompetencer til virksomhedens bestyrelse. Der vil jo gå 100 år, hvis vi kun rekrutterer administrerende direktører. Vi skal til at fortolke kompetencer en del bredere, end jeg også selv ville have gjort for 15 år siden. Vi skal tænke på teamets samlede kompetencer. Ud over CEOs fra virksomheder, der matcher pågældende selskab i kompleksitet, størrelse og branche, skal vi vende blikket mod divisionschefer i større virksomheder og mindre tunge profiler med relevant bundlinjeerfaring, mener Agnete Raaschou-Nielsen, der ofte udpeges som en af Danmarks mest indflydelsesrige bestyrelsesmedlemmer.

Man kan sagtens sammensætte en superkompetent bestyrelse, uden at hver enkelt skal kunne leve op til alle de traditionelle krav. Og det kan give plads til at kunne få flere kvinder i spil. Agnete Raaschou-Nielsen peger blandt andet på, at der ofte sidder dygtige kvinder i ledende stillinger inden for områder som kommunikation, HR og kvalitet, som en virksomhed kan have nytte af at have med i sin bestyrelse.

Fokus på hele talentmassen er sund fornuft

Agnete Raaschou-Nielsen ser også et behov for at få flere kvinder frem til de ledelseslag, der rekrutteres fra. Derfor advarer hun mod udelukkende at beskæftige sig med bestyrelsesniveauet.

Jeg er enig i lovgivers tilgang med, at virksomheden selv opstiller et måltal for den kønsmæssige sammensætning i bestyrelsen og tager afsæt i den enkelte branche. Men før vi har fået markant flere kvinder ind på ledelsesniveauerne, skal vi ikke forvente, at antallet af kvindelige bestyrelsesmedlemmer vil eksplodere. Derfor interesserer det mig mest, hvad vi som virksomheder kan gøre for at understøtte og fjerne barrierer for de kvinder, der gerne vil videre op i ledelseslagene. Det er simpel sund fornuft, at vi har hele talentmassen i spil, siger Agnete Raaschou-Nielsen.

Nålestiksaktioner i en mandsdomineret virksomhed

I entreprenørbranchen er over 90 % af de ansatte mænd. Derfor glæder det Agnete Raaschou-Nielsen, at Jesper Arkil, administrerende direktør i Arkil Holding, engagerer sig i Byggeriets Kvinderåd. I hendes øjne gør det en forskel, når mændene går forrest i en mandsdomineret branche og italesætter udfordringen både på samfundsniveau og i den enkelte virksomhed.

I Arkil Holding arbejder man målrettet på at rette op på den kønsmæssige ubalance, og det kvindelige formandskab sender et signal om, at det kan lykkes, mener Agnete Raaschou-Nielsen. Formandskabet er dog ikke en afgørende faktor for arbejdet i hverdagen i entreprenørvirksomheden. Her er det den daglige ledelse, der driver værket.

Da der kun er et begrænset antal kvinder i de medarbejdergrupper, hvorfra vi normalt rekrutterer mellemledere, har vi i Arkil Holding valgt en individuel tilgang snarere end brede programmer. Man kan sige, at vi forsøger med nålestiksaktioner. HR-chefen holder øje med de kvindelige ansatte, der gerne vil faglig ledelse og håndplukker dem til projektledelse. I branchen er det fagligheden, der giver respekt, og som projektleder er der gode muligheder for at opbygge respekten omkring ens person, inden man giver mere slip på fagligheden og lader sig rekruttere til mellemlederlaget, siger Agnete Raaschou-Nielsen.

Arkil Holding fører statistik over kønsfordelingen mellem ansøgere til alle opslåede stillinger og kønsfordelingen blandt de ansatte på alle niveauer for at kunne sætte ind, hvis der skulle vise sig skjulte systematikker omkring køn.

Indret byggepladserne, så kvinderne gider dem

Få af de kvinder, der er i entreprenørbranchen, vælger udendørsfagene og arbejder på byggepladserne. Det forhold vil Arkil Holdning se nærmere på. Og her skal ledelsen gå forrest og tage hånd om de barrierer, der kan holde kvinderne tilbage.

Det er meget beklageligt, at så få kvinder har lyst til at arbejde for entreprenørerne ude på byggepladserne. Der er noget med fysikken, men også faciliteter som skurvogne og toiletter og ikke mindst jargonen har en betydning. I forhold til fysikken og faciliteterne er der nye teknologiske løsninger. Med en vis velvillighed og forståelse fra dem, der sidder med investeringsplanlægningen, er det barrierer, der kan afhjælpes, så løft og træk formindskes, og skurvogne indrettes mere fleksibelt. I forhold til mandejargonen har vi besluttet, at det er en ledelsesopgave at få det italesat. Unge kvinder gider ikke gå på de arbejdspladser, hvor der er billeder af pin-up modeller og en rå tone, fastslår Agnete Raaschou-Nielsen.

Hun tilføjer desuden, at det også er en ledelsesopgave at se på ’udstationeringer’ til byggepladser i kortere eller længere perioder, som kan være udfordrende for familielivet. Her skal ledelsen overveje, om arbejdet kan tilrettelægges mere fleksibelt, så det appellerer mere til både unge mænd og kvinder med små børn.