Facebook LinkedIn Twitter Hvis du deler indholdet, vil udbyderen af servicen sætte en eller flere cookies på din computer.

Flere kvindelige ledere er et must for dansk økonomi

Interview med Per Holten-Andersen, rektor på CBS.

Kvinderne på Copenhagen Business School siver ud af karrierestigen, inden de når op på ledelsesniveau. Det er en udfordring, når man har ansvar for at uddanne fremtidens ledere, for samfundet og i sidste ende for dansk økonomi, mener rektor Per Holten-Andersen. Dokumentation og styr på fakta, nye økonomiske instrumenter i forskningsbevillinger og -projekter og fokus på kønsbias skal rette op den skæve kønsfordeling.

Rektor Per Holten-Andersen har i fire år siddet for bordenden i Copenhagen Business School’s (CBS) interne inklusionsråd, CBS Council for Diversity and Inclusion (CDI). Rådet arbejder for at skabe gode rammer for mangfoldighed og inklusion i medarbejderstaben og blandt de studerende, samt for en mere ligelig kønsbalance både i den akademiske og i den administrative top.

Per Holten-Andersen er personligt optaget af ligestilling mellem kønnene og har med oprettelsen af inklusionsrådet sendt et klart signal om, at emnet skal tages seriøst på CBS.

Jeg har altid taget som udgangspunkt, at jeg er opdraget kønsneutralt, men jeg har erkendt, at det er en ”sandhed med modifikationer”, og at den manglende ligestilling tilmed er stærkt forankret i vores samfundskultur. Det er vi som samfund nødt til at være bevidste om og at ændre på. Det er langtfra alene en ideologisk betragtning, men i høj grad også udtryk for sund fornuft. Dansk økonomis styrke er skabt ud af evnen til at mobilisere nye reserver i udviklingen af vores samfund. Her er kvinderne fortsat en kæmpe uudnyttet reserve. Først kom kvinderne fra hjemmefronten og ud på arbejdsmarkedet. Nu skal de også repræsenteres i de ledende stillinger. Lykkes det ikke, så vil vi sakke bagud i forhold til andre lande. Dét er i hvert tilfælde et argument, som alle kan forstå, siger Per Holten-Andersen.

Styr på fakta gør den skæve kønsbalance synlig

På CBS er de interne indsatser baserede på fakta og analyser af egne data og hverdagspraksis. Hvert andet år offentliggør CBS kønsfordelingen i hele kæden fra ph.d. til professor-niveau, for institutionen som helhed og for hvert institut. Den seneste kønsstatistik fra 2018 viser, at mens der for CBS som helhed er 50 % kvinder på ph.d. niveau, så er kun godt 20 % af professorerne kvinder.

Tallene viser, at kvinderne siver ud op igennem hele vores leder-pipeline. Der er ikke tale om én isoleret hændelse, hvor kvinder vælges fra til f.eks. professoraterne. Kvinderne søger heller ikke i samme omfang som mændene adjunkturer eller lektorater, der i karrierestigen ligger umiddelbart forud for et professorat. Kvinder falder ud af karrierestigen af rigtig mange kulturelle grunde. I Danmark er den vigtigste faktor sandsynligvis den meget skæve fordeling mellem forældre (mand / kvinde) mht. hvem, der tager barslen. Derudover falder kvinder bl.a. ud af karrierestigen, fordi de oplever, at netværk og sociale arrangementer favoriserer mænd, siger Per Holten-Andersen, der mener, at den fakta-baserede tilgang er særlig vigtig i et universitetsmiljø.

I et universitetsmiljø som vores er der stor skepsis over for regler og procedurer, som ikke er baseret på fakta og viden. Så et vigtigt instrument er, at dokumentere og dermed synliggøre, at tallene er meget skæve. Derfor brugte vi over et år på at skaffe et solidt internt datagrundlag, så ingen kunne afvise, at der objektivt set er en udfordring.

Tallene viser også, at der er store forskelle på kønsfordelingen mellem de forskellige institutter og studieretninger. CBS er derfor nu i gang med en besøgsrunde til alle CBS-institutter for at skabe opmærksomhed om inklusionsudfordringerne. Her præsenteres og diskuteres analyseresultaterne og handlemulighederne med udgangspunkt i det enkelte instituts konkrete udfordringer.

Krav om kvindelige kandidater ved rekruttering

CBS har pt. et mål om, at 25 % af kvalificerede ansøgere til professorater skal være kvinder. I 2017 var der 19 % kvalificerede kvindelige ansøgere. Et væsentligt indsatsområde er derfor at forbedre kønsbalancen i CBS’ rekruttering af forskere. Når en institutleder søger ledelsen om en ny stilling skal vedkommende som én forudsætning for at blive tildelt stillingen f.eks. levere en liste over kvalificerede kandidater, og her er det nu et krav, at der både er kvinder og mænd på listen. Desuden skal bedømmelsesudvalgene tage højde for, at kvinder ikke er lige så selvpromoverende som mænd.

På vores lederkurser for institutledere og akademiske mellemledere er et nyt emne, at være bevidst om hvordan man opdager de talentfulde kvinder i tide og sørger for at fastholde og udvikle dem, men vi må samtidig erkende, at det vil tage en generation, og et generationsskifte, at nå en ligelig kønsfordeling på professorniveau. Personaleomsætningen på CBS er ca. 5 % om året. Selv hvis halvdelen af alle nyansættelser fra nu af er kvinder, så vil det tage 20-30 år, at nå et 50/50 niveau ved naturlig afgang. Og vi har ikke andre instrumenter. Så det er et langt sejt træk, siger Per Holten-Andersen.

Barsel til mænd er et effektivt instrument

CBS’ egne analyser bekræfter, at udskilningsløbet begynder, når kvinder går på barsel. Og det gør de i dag i langt højere grad end mænd gør. Derfor har CBS indført en særlig barselsordning, som gør to ting:

  1. Hvis man er på et eksternt finansieret projekt, så betaler centralkassen ekstraudgifter i forbindelse med barsel. Det betyder, at der ikke er grund til at fravælge at ansætte en kvinde af hensyn til projektets økonomi.
  2. Når forskeren kommer tilbage fra barsel har han/hun op til et år – afhængig af hvor længe vedkommende har været væk – hvor han/hun kan vælge om han/hun vil bruge mere tid på forskning, uddannelse eller øvrige opgaver. I praksis giver det fleksibilitet og tid til at forskeren, på et kritisk tidspunkt i sin karriere, kan indhente på de områder, hvor han/hun måtte have mistet terræn ved sit fravær fra arbejdet. Denne ordning finansieres også af centralkassen.

Vores dialog med institutterne om talentudvikling og rekruttering afdækker en ubevidst og kulturel kønsbias. Når kvinder er i den fødedygtige alder anses barsel for en risikofaktor. Det er ikke med i ligningen, når mænd bliver vurderet. Fik jeg alene ét skud i bøssen til at ændre på rammebetingelserne, så ville jeg klart tage fat på at øge øremærket barsel til mænd. Det er et af de mest effektive instrumenter til at forbedre ligestilling. Flere undersøgelser viser tillige, at lønforskelle mellem mænd og kvinder på samme trin igangsættes umiddelbart i forbindelse med barslen, siger Per Holten-Andersen.

Pensum og kvindelige erhvervsledere som rollemodeller

CBS udklækker en stor andel af fremtidens ledere til både den private og den offentlige sektor. Derfor mener Per Holten-Andersen, at institutionen har et særligt ansvar for, hvilke holdninger de studerende tager med sig ud i arbejdslivet. På CBS er man derfor meget opmærksom på, hvad de studerende mødes med af introvejledere, og hvordan de kommer godt i gang med studiet.

Et af de kommende indsatsområder er at hjælpe institutterne med at fremme ligestilling og undgå kønsbias i tilrettelæggelsen af undervisningen. Et vigtigt instrument er her at promovere kvindelige rollemodeller, f.eks. ved at invitere kvindelige erhvervsledere ind som gæsteforelæsere og ved at de studerende også præsenteres for artikler af kvindelige forskere, samt valg af cases med kvindelige rollemodeller.

Vores kvindeandel ved optag er 50 %, men på de studieretninger, der traditionelt leverer Danmarks kommende ledere, er kvindeandelen væsentlig lavere. F.eks. er andelen af kvindelige studerende nede på 10 % inden for det finansielle område. Det er en ny erkendelse, at vi også skal tænke ligestilling ind i studieoptaget. Pipelinen for hele den akademiske karrierestige begynder jo netop ved optaget til vores, og andre universiteters, studier. Vi skal derfor have set nærmere på, hvordan vi kan arbejde med det inden for de objektive kriterier, der er for studieoptag. Og så skal vi også sørge for, at vi får flere kvinder frem i undervisningen – ikke kun i forskningen, siger Per Holten-Andersen.