Facebook LinkedIn Twitter Hvis du deler indholdet, vil udbyderen af servicen sætte en eller flere cookies på din computer.

Cimbria East Africa & Cimbira A/S

Cimbria datterselskab viser vejen for høje CSR-standarder i udviklingslande.

Cimbria East Africa (EA) blev etableret i 1980 som et datterselskab af Cimbria A/S. Cimbria A/S blev etableret i Thy i 1947 og er i dag en af verdens førende producenter af udstyr til håndtering og opbevaring af korn og frø.

Cimbria (EA) er medlem af Global Compact og har høje ambitioner for CSR-arbejdet. Virksomheden har med et målrettet engagement i SUSBIZ programmet hos både Cimbria (EA) og hos moderselskabet i Danmark, arbejdet med ledelses- og medarbejdertræning inden for især fysisk arbejdsmiljø. Arbejdsmiljøet er blevet forbedret inden for svejse- og maleprocesser på værkstedet og på Cimbrias mange byggepladser i Kenya og de øvrige østafrikanske lande, hvor Cimbria (EA) etablerer nye anlæg for deres kunder. Internt i Cimbria (EA) er der blevet ansat og efteruddannet kvalificeret personale til at håndtere alle væsentlige CSR-spørgsmål fra HR til Global Compact rapportering. Cimbria (EA) var indstillet på at arbejde med hele CSR-palletten og fik f.eks. også forbedret ansættelsesvilkår og -kontrakter for løsarbejdere, bade- og kantineforhold, sikkerhed ifm. kørsel, brand, etc.

Hos Cimbria EA bærer indsatsen i dag frugt i form af en mere moderne virksomhed med mere effektive, sikre og strukturerede arbejdsgange; et vigtigt element i forbindelse med den kraftige vækst, som virksomheden har oplevet de sidste 3 år.