Facebook LinkedIn Twitter Hvis du deler indholdet, vil udbyderen af servicen sætte en eller flere cookies på din computer.

CSR er at vise omtanke

Tøjvirksomheden Danefæ er kendt for sit farverige og legende designunivers med karakteristiske striber og prints af glade vikinger og glitrende havfruer. Efter pilotprojektet ’CSR i SMV’er’ vil Danefæ nu aktivt kommunikere, hvordan det farveglade kvalitetstøj også er et resultat af en strategisk CSR-indsats med fokus på omtanke i alle dele af forretningen.

Danefæ har siden sin opstart i 2005 arbejdet med at skabe funktionelt kvalitetstøj, der kan holde til slid og leg. Tøj der kan gå i arv fra barn til barn bruges i mange år. Tøj til børn kræver bl.a. omtanke for de materialer, der anvendes. For at kvalitetssikre sine produkter har Danefæ i samarbejde med Teknologisk Institut og den internationale revisionsorganisation SGS udviklet et krav-katalog til leverandører og samarbejdspartnere, der skal sikre produktkvalitet, holdbarhed og et minimum af kemikalier i tøjet. Danefæ deltog i 2014 i pilotprojektet ’CSR i SMV’er’ for at få inspiration til, hvordan den røde tråd og den strategiske tilgang til CSR kan styrkes, og hvordan Danefæ kan kommunikere det til kunderne.

Ifølge medejer Nina Warberg Sejersen var en af udfordringerne, som virksomheden stod over for inden projektet, bl.a. at overkomme frygten for at ’stikke næsen for langt frem’ i kommunikationen af CSR:

Vi har fået øjnene op for, at vi gør meget, som vi kan være stolte af, og som vi roligt kan kommunikere mere om”, siger Nina Warberg Sejersen, medejer af Danefæ.

Udviklingen af en CSR-platform

Projektet har hjulpet til at systematisere CSR-indsatsen og skabe en ramme for Danefæs strategiske arbejde med bæredygtighed som giver værdi. Danefæs CSR-indsats tager afsæt i virksomhedens kongstanke om ’Kvalitet med omtanke’ og i principperne i det internationale CSR-initiativ FN Global Compact. Danefæ har i sin strategi identificeret fem fokusområder, der driver indsatsen og kommunikationen; Produkter med omtanke, Produktion med omtanke, Omtanke for arbejdspladsen, Forbrug med omtanke og Omtanke for børneliv.

Vi ønsker at skabe produkter med omtanke for miljøet. Det indebærer bl.a. fokus på produktsikkerhed, kvalitet og holdbarhed. Vores produkter skal kunne holde til leg i al slags vejr og kvalitetsmæssigt vil vi gerne gøre op med ’brug-og-smid-ud-kulturen’. Danefæs tøj skal kunne bruges af aktive børn og voksne igennem mange år og samtidig have en høj genbrugs- og gensalgsværdi. På den måde kan vi være med til at skabe en større bevidsthed hos forbrugeren og til dels minimere indvirkningen på miljøet”, siger Nina Warberg Sejersen.

’Kvalitet med omtanke’ giver mening for forretningen, både som et redskab til at skabe brandmæssig værdi og på lang sigt i forhold til virksomhedens bundlinje.