De fire politik-områder

Fra 2016 skal redegørelsen som minimum belyse virksomhedens politikker inden for miljø, sociale forhold, menneskerettigheder og anti-korruption.

Miljø- og klimaforhold

I mange virksomheder hænger miljø- og klimaforhold sammen. Det er også efter de nye regler muligt at redegøre for miljø- og klimaforhold samlet og eventuel have områderne integreret i en politik. Hvis virksomhedens politikker ikke forholder sig til miljø og/eller klima, skal virksomheden begrunde sit fravalg. Hvis virksomheden har en CSR-politik, der ikke omfatter f.eks. miljø, men derimod klima, skal dette begrundes.

Virksomheden skal dermed som minimum give oplysninger om sine politikker for miljø. Det kan omfatte oplysninger om aktuelle og forudsigelige påvirkninger af miljøet fra en virksomheds aktiviteter, herunder forurening til luft, vand og jord, forbrug af materialer, vand, energi og dannelse af affald, og hvor det er relevant, påvirkninger af sundheden og sikkerheden.

Virksomheden skal også give oplysninger om sine politikker om reduktion af klimapåvirkningen eksempelvis om brugen af vedvarende og/eller ikke-vedvarende energikilder samt virksomhedens drivhusgasemissioner.

Sociale forhold og medarbejderforhold

Der skal redegøres for sociale forhold og medarbejderforhold, herunder arbejdstagerrettigheder.

Redegørelsen kan indeholde oplysninger om tiltag i forhold til ligestilling, gennemførelsen af ILOs kernekonventioner, arbejdsvilkår, dialogen mellem arbejdsmarkedets parter, respekten for arbejdstagernes ret til at blive informeret og hørt, respekten for fagforeningsrettigheder, sundhed og sikkerhed på arbejdspladsen og dialogen med lokalsamfundet og/eller tiltag, der er truffet for at sikre beskyttelsen og udviklingen af disse samfund.

Menneskerettigheder

Redegørelsen kan indeholde oplysninger om f.eks. forebyggelse af negative påvirkninger af menneskerettighederne. Det er her vigtigt at være opmærksom på de internationale retningslinjer og konventioner, herunder både menneskerettighedskonventionerne og ILOs kernekonventioner.

Det er relevant særligt at fremhæve FN’s Retningslinjer for Menneskerettigheder og Erhvervsliv (UN Guiding Principles on Business and Human Rights), der blev vedtaget i 2011. Retningslinjerne definerer, hvad regeringer og virksomheder bør gøre for at undgå og håndtere virksomheders negative indflydelse på menneskerettighederne, ligesom retningslinjerne fremhæver behov for transparens. Det er ikke et lovkrav at oplyse om virksomhedens arbejde med denne ramme, men da det er en vigtig reference for det internationale samfunds forventninger til virksomhedens arbejde med menneskerettigheder, kan det i sagens natur også være et relevant afsæt for virksomhedens rapportering. Inspiration til rapportering efter FN’s retningslinjer for menneskerettigheder og erhvervsliv, kan findes i UN Guiding Principles Reporting Framework, der er udarbejdet i med baggrund i Human Rights Reporting and Assurance Frameworks Initiative (RAFI).

Anti-korruption og bestikkelse

Virksomhedernes redegørelse skal indeholde oplysninger om de instrumenter, der er indført til bekæmpelse af korruption og bestikkelse.

Anti-korruption og bestikkelse er et af FN’s Global Compacts 10 principper. Herudover indgår emnet i OECDs retningslinjer for multinationale virksomheder. Danmark har således sammen med en lang række lande forpligtet sig til at bekæmpe korruption. Desuden er danske virksomheder eksempelvis underlagt skærpet lovgivning om korruption og bestikkelse i USA og Storbritannien.

Gå til 3. trin: Implementering, herunder due diligence processer