Facebook LinkedIn Twitter Hvis du deler indholdet, vil udbyderen af servicen sætte en eller flere cookies på din computer.

Fastholdelse

Det er lig med store omkostninger, når en virksomhed må sige farvel til medarbejdere på grund af stress, sygdom og kriser. 

Når en medarbejder tager afsked med arbejdspladsen som følge af stress, sygdom og kriser, vinker virksomheden farvel til kompetencer, viden og erfaring. Det kan aflæses på bundlinjen, og samtidig svækker det kulturen på arbejdspladsen og sætter de tilbageværende medarbejdere under pres. Også for medarbejderen, man siger farvel til, kan afskeden have store konsekvenser.

Fastholdelse er god forretning

Der er forskellige initiativer, en virksomhed kan sætte i værk, når den gerne vil fastholde medarbejdere, fx:

  • delvis raskmelding
  • fleksjob
  • seniorpolitik
  • omskoling
  • kompetenceudvikling.

Virksomheder, der er gode til at fastholde, sparer penge på rekruttering. Samtidig bevarer virksomheden viden, kompetencer og erfaring og sender et positivt signal internt og eksternt om, at virksomheden har plads til at rumme medarbejdere, der møder udfordringer. Det styrker både kulturen på arbejdspladsen og virksomhedens omdømme.

Vil du vide mere?

Find værktøjer hos Cabi. Hvad nu, hvis en medarbejder syg i længere tid? Hvad nu, hvis en medarbejder har et alkoholproblem? Få konkrete svar på disse og andre spørgsmål!

VirksomhedsnetværkCabi - lær af andre og del dine erfaringer. Få redskaber til socialt ansvarlig fastholdelse gennem Virksomhedsnetværk Cabis gratis erfa-grupper og arrangementer.

Tidlig-aktiv-indsats.dk. Guide til virksomheder, når en medarbejder får en psykisk lidelse.

Cabiweb.dk – bedre arbejde til flere. På cabiweb.dk finder du viden om eksempelvis sygefraværsforløb, mødebonus og kompetenceudvikling.

Cases om fastholdelse

Hent inspiration fra virksomheder, der har gået vejen for at fastholde medarbejdere. Se fx disse film:

  • Seniorer hos Arovit Petfood A/S  
    Mød to timelønnede seniormedarbejdere fra virksomheden Arovit Petfood A/S i Esbjerg. Medarbejderne har valgt at blive så længe som muligt – til glæde for dem selv og virksomheden.
  • Sygemelding, hvad så?  
    Når en medarbejder er blevet sygemeldt, er det helt afgørende, at der bliver sat en tidlig, aktiv indsats i gang. Hør, hvordan man håndterede en sygemelding på grund af depression hos Danæg A/S.
  • Overvej delvis sygemelding  
    Når en medarbejder er så presset, at det går ud over arbejdsopgaverne, eller det er en pine at være på arbejdspladsen, kan en sygemelding være nødvendig. Hør om delvis sygemelding på Skansevejens Skole.
  • Rønbjerg Maskinstation: Fastholdelse efter arbejdsulykke
    Se og hør om Kristian, som efter en arbejdsulykke fik en håndprotese. I samarbejde med sin chef fik Kristian det ordnet, så han kunne bevare sit job.