Hjælpepakker i forbindelse med Covid-19

Her kan virksomheder, der søger kompensation fra hjælpepakker i forbindelse med Covid-19, få information om, hvad retningslinjerne er, og hvad der forventes af dig som virksomhed.

  • Opdateret 11. maj 2020

På denne side kan du finde information om henvisningen til FN’s retningslinjer for menneskerettigheder og erhverv i den politiske aftale af 18. april om hjælpepakker i forbindelse med Covid-19-krisen. 

Du finder information om, hvad retningslinjerne er, og hvad der forventes af dig som virksomhed.

FN's retningslinjer for menneskerettigheder og erhverv

FN’s retningslinjer for menneskerettigheder og erhverv fastlægger virksomheders ansvar til at respektere menneskerettighederne. Retningslinjerne tager udgangspunkt i de internationale menneskerettighedsinstrumenter (International Bill of Human Rights) og den Internationale Arbejdsorganisations (ILO) erklæring om grundlæggende principper og rettigheder på arbejdspladsen.

Retningslinjerne for menneskerettigheder og erhverv opstiller en række forventninger til, hvordan virksomheder bør arbejde med samfundsansvar i forhold til menneskerettigheder.

Nærmere bestemt bør virksomheder undgå selv at have, bidrage til eller være direkte forbundet med negative indvirkninger på menneskerettighederne. Dette gælder både for egen virksomhed, virksomhedens leverandørkæde og virksomhedens forretningsforbindelser. En negativ indvirkning kan eksempelvis være, at broderi til en virksomheds tøjproduktion bliver leveret af en leverandør, der anvender børnearbejde.
 

For at undgå at have en negativ indvirkning på menneskerettighederne anbefaler retningslinjerne, at virksomheder udfører såkaldt risikobaseret due diligence på menneskerettighedsområdet. En due diligence proces handler om at identificere, afhjælpe og redegøre for aktuelle og potentielle negative indvirkninger på menneskerettighederne, der afledes af virksomhedens aktiviteter.

Med andre ord betyder due diligence, at virksomheder bør kende til og beskrive risikoen for, at negative indvirkninger kan finde sted, som følge af virksomhedens aktiviteter, og på den baggrund gennemføre tiltag, som kan begrænse risikoen.

Det forventes ikke, at en virksomhed får styr på alle forhold, der kan påvirke menneskerettigheder på en gang. Men det er vigtigt at komme i gang og i første omgang fokusere på de områder i ens forretning, hvor der er størst risiko for negativ påvirkning af menneskerettighederne, og de områder, hvor du har den bedste mulighed for at gøre en forskel og minimere risici. Det anbefales derfor, at du som virksomhed prioriterer din indsats. 
Inden du begynder at stille krav til f.eks. dine underleverandører, bør du først prioritere at sørge for ’orden i eget hus’. Det betyder, at du bør udarbejde politikker på menneskerettighedsområdet samt implementere processer for due diligence, der gør virksomheden i stand til at

  • identificere risici for at medvirke til krænkelse af menneskerettigheder, 
  • afbøde og forebygge negative indvirkninger og 
  • redegøre for indsatsen.

Når virksomheden har fået de interne processer på plads, kan processerne udvides ved at udføre risikoanalyser på potentielle negative indvirkninger, som virksomheden kan være forbundet til via en forretningsforbindelse, som f.eks. underleverandører.

En due diligence proces er en kontinuerlig øvelse, idet risikobilledet kan forandre sig over tid. For at undgå, at din virksomhed overser nye problemer, fx når du laver aftaler med en ny leverandør, bør du derfor prioritere, at risikoanalyser udføres løbende.

Ansvarlig leverandørstyring handler om, at du samarbejder med dine leverandører om at sikre, at de agerer i tråd med FN’s retningslinjer og på den baggrund skaber løbende forbedringer. Det er især vigtigt at have fokus på højrisikoleverandører, der f.eks. kommer fra brancher, der er kendt for at have særlige menneskeretlige udfordringer eller lande, hvor national lovgivning og internationalt anerkendte principper for menneske- og arbejdstagerrettigheder ikke fuldt ud respekteres.

Det er vigtigt, at du som virksomhed følger op på de tiltag, der vedrører dine leverandører. Hvis du opdager, at leverandøren ikke overholder de krav, der er stillet, bør du arbejde for at ændre den uønskede praksis. Din opfølgning kan f.eks. udføres ved brug af spørgeskema og leverandørbesøg, kontrol udført af tredjepart eller dialog med lokale NGO’er, fagforeninger mv. Din mulighed for at påvirke din leverandør afhænger naturligvis af, fx hvor mange varer du køber, størrelsen på din virksomhed i forhold til leverandøren, om der er andre leverandører osv. Men din interesse for menneskerettigheder vil i mange tilfælde smitte af på leverandøren.

For at skabe åbenhed om din virksomheds arbejde, bør du offentligt redegøre for dit arbejde med FN’s retningslinjer. På den måde kan dine kunder, samarbejdspartnere og investorer holde sig informeret om din indsats. Det indebærer, at du beskriver konkrete indsatser, udfordringer, prioriteringer og resultater. Arbejdet kan f.eks. kommunikeres på din virksomheds hjemmeside eller din redegørelse for samfundsansvar. Kommunikation bør ske løbende.
 

Der er forskellige organisationer og andre aktører, der kan hjælpe virksomheder med at komme i gang med at sikre menneskerettigheder i virksomheder, og hvor du kan hente inspiration og værktøjer til arbejdet.

FN’s Global Compact i Danmark  arbejder med ti generelle principper for virksomheders arbejde med samfundsansvar, som bygger på internationalt anerkendte konventioner om menneskerettigheder, arbejdstagerrettigheder, miljø og anti-korruption. De ti principper er gode pejlemærker, når din virksomhed skal arbejde med samfundsansvar og bæredygtighed eller formulere politikker for virksomhedens arbejde med samfundsansvar.

Dansk Institut for Menneskerettigheder er også et eksempel på en aktør, som arbejder med at udbrede FN-retningslinjer, og de tilbyder ligeledes rådgivning og værktøjer til virksomheder.

Store virksomheder i regnskabsklasse C og virksomheder i regnskabsklasse D skal redegøre for deres arbejde med samfundsansvar efter årsregnskabslovens regler, herunder vedrørende menneskerettigheder.

Læs mere om 'Lovkrav til større virksomheder'