Facebook LinkedIn Twitter Hvis du deler indholdet, vil udbyderen af servicen sætte en eller flere cookies på din computer.

Kenya Bixa Ltd & Chr. Hansen A/S

CSR-indsats fører til ny position som strategisk leverandør.

Kenya Bixa fremstiller Norbixin, som er et naturligt farvestof fra frø fra bixaplanten. Norbixin bruges som farvestof i fødevareindustrien. Kenya Bixa er leverandør til Chr. Hansen og i fællesskab har de arbejdet med CSR-forbedringer under SUSBIZ Kenya programmet.

Som underleverandør til nogle af verdens største fødevarevirksomheder er det helt essentielt for Kenya Bixa med høje standarder inden for kvalitet, fødevaresikkerhed og -sundhed, leveringssikkerhed såvel som inden for CSR. Under SUSBIZ Kenya programmet har virksomheden på en unik måde lykkedes med at integrere disse områder i et tæt samarbejde med Chr. Hansen.

I leverandørkæden er sikkerhed, sundhed og arbejdstagerrettigheder for bønder, der leverer bixafrø, blevet koblet til træning i produktionsmetoder og Fairtrade-lignende afsætningsvilkår, der sikrer langsigtede samarbejder med virksomheden. Internt er arbejdsmiljø- og miljøledelse blevet underlagt de samme høje krav, som der er til kvalitet og fødevaresikkerhed, og virksomheden er nu godt på vej til at blive ISO-certificeret indenfor begge områder.

Kenya Bixas seriøse arbejde med CSR i programmet har ført til en ny position som strategisk leverandør for Chr. Hansen; en stor succes, der har mangedoblet virksomhedens omsætning og bidraget kraftigt til virksomhedens vækst og fremtidige potentiale.