Lovkrav til rapportering for større virksomheder

Siden 2009 har de største virksomheder i Danmark været forpligtet til at redegøre for deres arbejde med samfundsansvar. I 2015 vedtog Folketinget en ændring af reglerne.

  • Opdateret 27. august 2019

Alle store virksomheder i regnskabsklasse C og alle virksomheder i regnskabsklasse D er omfattet af de samme regler for regnskabsår, der begynder 1. januar 2018. 

Det er frivilligt for danske virksomheder, om de ønsker at arbejde med samfundsansvar. Lovkravene i årsregnskabsloven betyder imidlertid, at de største danske virksomheder har pligt til at afgive en redegørelse for samfundsansvar.

Bemærk at finansielle virksomheder ikke er omfattet af årsregnskabsloven, men af Finanstilsynets bekendtgørelser.  

I 2018 vedtog Folketinget en ændring af reglerne for rapportering om samfundsansvar. De nye regler er gældende for regnskabsår, der begynder 1. januar 2020 eller senere.

Fra regnskabsåret, der begynder den 1. januar 2018 eller senere, er reglerne for rapportering om samfundsansvar ens for alle virksomheder, der er omfattet af årsregnskabslovens § 99 a.   

Store virksomheder i regnskabsklasse C og virksomheder i regnskabsklasse D, dvs. børsnoterede selskaber og statslige aktieselskaber, skal redegøre for samfundsansvar.

Med store virksomheder i regnskabsklasse C menes der virksomheder, der overskrider mindst to af nedenstående tre størrelsesgrænser i to på hinanden følgende år:

  • Balancesum på 156 mio. kr.
  • En nettoomsætning på: 313 mio. kr.
  • Et gennemsnitligt antal heltidsbeskæftigede på 250

Hvorvidt virksomhederne har over eller under 500 medarbejdere er for regnskabsår, der begynder 1. januar 2018 ikke længere afgørende for hvorvidt de er omfattet af reglerne. 

Årsregnskabsloven indeholder imidlertid visse undtagelser til reglerne om redegørelse for samfundsansvar for virksomheder, der indgår i en koncern.

Modervirksomheder kan således undlade at give redegørelsen for samfundsansvar i sit eget årsregnskab, hvis virksomheden udarbejder koncernregnskab og heri giver redegørelsen for koncernen som helhed.

Dattervirksomheder er fritaget for at redegøre for samfundsansvar, hvis modervirksomheden oplyser om samfundsansvar for hele koncernen. Redegørelsen skal dække samme periode som regnskabsperioden. Redegørelsen kan gives af den umiddelbare overliggende modervirksomhed eller en højere liggende modervirksomhed. En dattervirksomhed, der anvender denne mulighed, bør oplyse herom i ledelsesberetningen samt angive med en direkte url, hvor modervirksomhedens rapport er offentlig tilgængelig, på virksomhedens hjemmeside. 

Virksomheder, der udarbejder selvstændige rapporter om samfundsansvar med baggrund i internationale retningslinjer eller standarder, kan allerede have opfyldt kravene i årsregnskabsloven, såfremt deres rapportering indeholder de lovpligtige oplysninger.

Med rapportering om samfundsansvar efter visse internationale standarder og retningslinjer menes der rapportering på én af følgende måder:

  • En fremskridtsrapport, som krævet af deltagende virksomheder i FN’s Global Compact,
  • En rapport om ansvarlige investeringer, som det er krævet af i henhold til FN støttede Principper for Ansvarlige Investeringer, PRI eller
  • Rapportering i henhold til Global Reporting Initiative (GRI)

Der er en betingelse, at rapporterne dækker samme regnskabsperiode som årsrapporten og opfylder de samme oplysningskrav, som i årsregnskabsloven § 99 a, stk. 2, dvs. at alle emner indgår.

I disse tilfælde skal virksomheden ikke også udarbejde en redegørelse for samfundsansvar efter årsregnskabsloven.

Hvis oplysningerne i redegørelsen efter de internationale retningslinjer ikke dækker de oplysninger, som kræves efter årsregnskabsloven § 99 a, stk. 2, skal virksomhed i ledelsesberetningen begrunde dette.

Det betyder, at en virksomhed, der eksempelvis udarbejder rapport i hht. GRI, men hvor redegørelsen ikke omfatter klima, skal virksomheden særskilt rapportere om dette efter årsregnskabslovens krav.

De nærmere betingelser for, at virksomheder kan henvise til internationale standarder i stedet for at rapportere i hht. Årsregnskabsloven § 99 a, er fastsat i Redegørelsesbekendtgørelsen

Et af de overordnede formål med årsregnskabsloven er at give regnskabsbrugere, dvs. virksomhedens interessenter, herunder samhandelspartnere, investorer, medarbejdere, aktionærer, kunder, leverandører og myndigheder, mulighed for at bedømme virksomhedens økonomiske stilling og resultat.

Redegørelsen for samfundsansvar skal som nævnt være med til at give et helhedsbillede af virksomheden.

Reglerne om rapportering af samfundsansvar skal også ses i lyset af årsregnskabslovens § 12, som indeholder et generelt krav om, at en virksomheds årsrapport skal udarbejdes med henblik på at støtte regnskabsbrugerne i deres økonomiske beslutninger.

Forskellige virksomheder har forskellige regnskabsbrugere og dermed også forskellige målgrupper for deres rapportering. Reglernes udformning betyder, at der stilles en række krav til indholdet af redegørelsen samt nogle få krav til form og offentliggørelsesmåde. 

Virksomheden har derudover stor frihed i valg af sin kommunikationsform og kan derfor målrette selve kommunikationen af sit arbejde med samfundsansvar mod de vigtigste interessenter. Der kan f.eks. være forskelle afhængigt af, om man primært kommunikerer til professionelle investorer eller medarbejdere.

Hvad skal virksomheden oplyse om? Her er en trin-for-trin gennemgang af, hvad virksomheder skal redegøre for.

  1. Oplysning om virksomhedens forretningsmodel
  2. Oplysning om politikker samfundsansvar inden for områderne:
    • Miljø, herunder klima
    • Sociale forhold og medarbejderforhold
    • Respekt for menneskerettigheder
    • Anti-korruption og bestikkelse
  3. Implementering, herunder due diligence processer
  4. Oplysninger om risici
  5. Oplysning om ikke-finansielle KPI’er
  6. Resultater og forventninger til arbejdet fremover
  7. Når virksomheden fravælger en politik for samfundsansvar

Det er vigtigt at være opmærksom på, at de følgende trin i processen er nøje forbundne.

Virksomheder skal give en kort beskrivelse af deres forretningsmodel. Det fremgår af årsregnskabsloven § 99 a, stk. 2, nr. 1

Virksomheden bestemmer selv indholdet og detaljeringsgraden af de oplysninger, der gives om forretningsmodellen. Formålet er at bidrage til forståelse af koblingen mellem strategi, kerneforretning og virksomhedens tilgang til samfundsansvar. 

Virksomheder skal give oplysning om deres politikker for samfundsansvar og om brug af eventuelle standarder, retningslinjer eller principper for samfundsansvar, som virksomheden anvender. Det fremgår af årsregnskabsloven § 99 a, stk. 2, nr. 2).

Ved politikker forstås bredt virksomhedens interne retningslinjer, målsætninger, strategier eller andre dokumenter, der beskriver, hvordan man arbejder med samfundsansvar. Man kan som virksomhed således have en politik for samfundsansvar uden, at man kalder det for en 'politik' hvis formålet er det samme.

Hvilke områder skal virksomheder rapportere om?

- Redegørelsen skal som minimum belyse følgende emner/politikområder, der fremgår af årsregnskabsloven § 99 a, stk. 1.:

1. Miljø, herunder klima

I mange virksomheder hænger miljø- og klimaforhold sammen. Det er også efter de nye regler muligt at redegøre for miljø- og klimaforhold samlet og eventuel have områderne integreret i en politik. Hvis virksomhedens politikker ikke forholder sig til miljø og/eller klima, skal virksomheden begrunde sit fravalg. Hvis virksomheden har en CSR-politik, der ikke omfatter fx miljø, men derimod klima, skal dette begrundes.

Virksomheden skal dermed som minimum give oplysninger om sine politikker for miljø. Det kan omfatte oplysninger om aktuelle og forudsigelige påvirkninger af miljøet fra en virksomheds aktiviteter, herunder forurening til luft, vand og jord, forbrug af materialer, vand, energi og dannelse af affald, og hvor det er relevant, påvirkninger af sundheden og sikkerheden.

Virksomheden skal også give oplysninger om sine politikker om reduktion af klimapåvirkningen eksempelvis om brugen af vedvarende og/eller ikke-vedvarende energikilder samt virksomhedens drivhusgasemissioner.

2. Sociale forhold og medarbejderforhold 

Der skal redegøres for sociale forhold og medarbejderforhold, herunder arbejdstagerrettigheder. 

Redegørelsen kan indeholde oplysninger om tiltag i forhold til ligestilling, gennemførelsen af ILOs kernekonventioner, arbejdsvilkår, dialogen mellem arbejdsmarkedets parter, respekten for arbejdstagernes ret til at blive informeret og hørt, respekten for fagforeningsrettigheder, sundhed og sikkerhed på arbejdspladsen og dialogen med lokalsamfundet og/eller tiltag, der er truffet for at sikre beskyttelsen og udviklingen af disse samfund. 

3. Respekt for menneskerettigheder

Redegørelsen kan indeholde oplysninger om f.eks. forebyggelse af negative påvirkninger af menneskerettighederne. Det er her vigtigt at være opmærksom på de internationale retningslinjer og konventioner, herunder både menneskerettighedskonventionerne og ILOs kernekonventioner.

Det er relevant særligt at fremhæve FN’s Retningslinjer for Menneskerettigheder og Erhvervsliv (UN Guiding Principles on Business and Human Rights), der blev vedtaget i 2011. Retningslinjerne definerer, hvad regeringer og virksomheder bør gøre for at undgå og håndtere virksomheders negative indflydelse på menneskerettighederne, ligesom retningslinjerne fremhæver behov for transparens.

Det er ikke et lovkrav at oplyse om virksomhedens arbejde med denne ramme, men da det er en vigtig reference for det internationale samfunds forventninger til virksomhedens arbejde med menneskerettigheder, kan det i sagens natur også være et relevant afsæt for virksomhedens rapportering.

nspiration til rapportering efter FN’s retningslinjer for menneskerettigheder og erhvervsliv, kan findes i UN Guiding Principles Reporting Framework, der er udarbejdet i med baggrund i Human Rights Reporting and Assurance Frameworks Initiative (RAFI).

4. Anti-korruption og bestikkelse

Virksomhedernes redegørelse skal indeholde oplysninger om de instrumenter, der er indført til bekæmpelse af korruption og bestikkelse.

Anti-korruption og bestikkelse er et af FN’s Global Compacts 10 principper. Herudover indgår emnet i OECDs retningslinjer for multinationale virksomheder. Danmark har således sammen med en lang række lande forpligtet sig til at bekæmpe korruption. Desuden er danske virksomheder eksempelvis underlagt skærpet lovgivning om korruption og bestikkelse i USA og Storbritannien.


For hvert af de 4 områder skal man redegøre for, om virksomheden har en politik, og hvad den går ud på. Det er således ikke tilstrækkeligt alene at oplyse, at virksomheden har en politik for fx menneskerettigheder. Virksomheden skal også redegøre for indholdet af sin menneskerettighedspolitik. Der er stor fleksibilitet, og virksomheder bestemmer selv indholdet og detaljeringsgraden.

Fleksibiliteten i lovgivningen efterlader virksomheden med stor frihed til at definere sin politik for samfundsansvar i overensstemmelse med egne behov. Man skal være opmærksom på, at der på de områder, som er nævnt ovenfor kan være lokal lovgivning, som man derfor er forpligtet til at overholde f.eks. vedrørende anti-korruption og bestikkelse.

Kravene til redegørelsen for samfundsansvar er fleksible og er bygget op efter følg-eller-forklar princippet. Dette medfører, at den enkelte virksomhed fx kun skal redegøre for deres politik for miljø, hvis virksomheden har en sådan politik. Alternativt skal virksomheden redegøre for, hvorfor virksomheden ikke har en sådan politik. Der er altså ikke et krav om at virksomheden skal udarbejde en politik. Du kan læse nærmere om kravene under trin 7, hvis din virksomhed ikke har en politik for et af områderne.

For hvert politikområde skal det oplyses, hvordan virksomheden omsætter sin politik for samfundsansvar til handling, og der skal oplyses om eventuelle systemer eller procedurer herfor. Der skal endvidere gives oplysning om anvendte processer for nødvendig omhu ('due diligence'), hvis virksomheden anvender sådanne processer.

Virksomheden skal beskrive, hvordan politikkerne gennemføres i handlinger, idet virksomheden dog selv bestemmer detaljeringsgraden af oplysningerne. Der skal være konsistens mellem virksomhedens enkelte politikker for samfundsansvar og oplysninger om, hvordan hver af disse politikker implementeres. Det er ikke tilstrækkeligt blot at oplyse, at virksomheden omsætter sine politikker til handling.

Årsregnskabsloven pålægger ikke virksomheden en pligt til at foretage ikke-finansiel due diligence, men hvis virksomheden anvender sådanne processer, har den pligt til at oplyse om dem i sin redegørelse. Det gælder for hvert område, hvor virksomheden har en politik for samfundsansvar (jf. 2. trin: Oplysning om politikker for samfundsansvar). Der er således ikke i årsregnskabsloven ikke en pligt til at forklare fravalg af ikke finansiel due diligence.

Særligt om due diligence (ikke-finansiel due diligence)

Begrebet "ikke-finansiel due diligence” fremgår ikke af årsregnskabsloven, men bliver anvendt her for at adskille det fra ’traditionel’ due diligence, som anvendes på det finansielle område i forbindelse med virksomhedsoverdragelser.

Nødvendig omhu (due diligence) er de processer, som virksomheden anvender for dels at kunne identificere de områder, hvor den kan have en negativ påvirkning på samfundet, dels at kunne forebygge og afbøde eventuel negativ påvirkning – og endeligt at kunne redegøre for virksomhedens indsats for at håndtere negativ påvirkning.

Efterhånden har mange virksomheder erfaringer med at foretage due diligence på f.eks. miljøområdet, men due diligence inden for menneskerettigheder er relativt nyt, der er introduceret med FNs retningslinjer for menneskerettigheder og erhvervsliv.

Virksomheden må foretage en konkret vurdering af hvilke oplysninger, der bør gives om due diligence-processerne, under hensyntagen til, at oplysningerne skal være relevante og proportionale set i forhold til virksomhedens aktiviteter.

Due diligence processer dækker i denne sammenhæng fx anvendelsen af procedurer og/eller systemer, der beskriver, hvordan virksomheden arbejder med ikke-finansiel due diligence. Rapporteringsforpligtelsen i omfatter ikke resultatet af due diligence-processerne og dermed fx offentliggørelse af de tilhørende rapporter.

Ikke finansiel due diligence er nærmere beskrevet i OECDs retningslinjer for multinationale virksomheder og FN’s Retningslinjer for menneskerettigheder og erhvervsliv.

FN’s Retningslinjer for Menneskerettigheder og Erhvervsliv definerer due diligence som:

"An on-going risk management process that a reasonable and prudent company needs to follow in order to identify, prevent, mitigate and account for how it addresses its adverse human rights impacts. It includes four key steps: assessing actual and potential human rights impacts; integrating and acting on the findings; tracking responses; and communicating about how impacts are addressed."

OECDs retningslinjer for multinationale virksomheder har en lignende fremgangsmåde, men har et bredere anvendelsesområde, der rækker videre end menneskerettigheder. I forbindelse med værdikæder defineres due diligence som:

"A comprehensive, proactive process to identify the actual and potential negative social, environmental and economic impacts of an organizations decisions and activities, with the aim of avoiding and mitigating those impacts."

Der skal oplyses om de væsentligste risici i relation til virksomhedens forretningsaktiviteter, herunder - hvor det er relevant og proportionalt - i relation til virksomhedens forretningsforbindelser, produkter og tjenesteydelser, hvor de indebærer en særlig risiko for negativ påvirkning af miljø, klima, sociale forhold og medarbejderforhold, menneskerettighederne, anti-korruption og bestikkelse.

Sigtet med reglerne er ikke en komplet beskrivelse af virksomhedens risici, men af de væsentligste risici for negativ påvirkning af de områder, der er skitseret i loven.

Virksomhederne bør således fremlægge oplysninger om de forhold, der med størst sandsynlighed vil eller kan føre til, at de væsentligste risici for alvorlige påvirkninger af det omgivende samfund finder sted. Ligeledes bør virksomheden fremlægge oplysninger om eventuelle negative påvirkninger, der allerede har fundet sted.

Definitionen af de væsentligste risici må altid bero på en konkret væsentlighedsvurdering, hvor virksomheden selv fastlægger detaljeringsgraden af de fremlagte oplysninger.

Væsentligheden kan eksempelvis etableres på baggrund af en vurdering af påvirkningens omfang (hvor mange mennesker der påvirkes) og graden af alvor. Kilder til risici for negativ påvirkning kan både være virksomhedens egne aktiviteter for eksempel virksomhedens drift, eller hvor det er relevant og proportionalt, dens produkter, tjenesteydelser eller forretningsforbindelser, herunder leverandør- og underleverandørkæder.

Virksomheden skal give oplysning om eventuel anvendelse af ikke-finansielle KPI’er (nøglepræstationsindikatorer), som er relevante for specifikke forretningsaktiviteter.

KPI’er er et alment kendt værktøj, som har til formål at gøre virksomhedens indsats og resultat indenfor bestemte forretningsaktiviteter målbar via specifikke resultatmål. Sådanne indikatorer kan også anvendes på ikke-finansielle områder.

På linje med 'due diligence processer' har den enkelte virksomheden ikke pligt til at anvende KPI’er og skal alene oplyse om de indikatorer, som virksomheden faktisk anvender.

Det er op til den enkelte virksomhed at bestemme detaljeringsgraden af oplysningerne.

Der skal gives oplysning om virksomhedens vurdering af hvilke resultater, der er opnået som følge af virksomhedens arbejde med samfundsansvar i regnskabsåret, samt virksomhedens eventuelle forventninger til arbejdet fremover. Oplysningerne skal gives for hvert enkelt politikområde. 

Det er ikke et krav, at virksomheden skal vurdere, hvilke målbare økonomiske resultater, som arbejdet med samfundsansvar har medført. Det er omvendt heller ikke tilstrækkeligt alene at oplyse om værdiskabende resultater for virksomheden selv.

Resultater kan omfatte både 'positive' og 'negative' resultater for de enkelte (politik)områder. Oplysningerne skal have relation til virksomhedens kerneforretning og bør gives i det omfang, de er relevante for forståelsen af udviklingen i og påvirkningen af kerneforretningens aktiviteter. Dette kan eksempelvis omfatte positive eller negative påvirkninger af medarbejderes trivsel, berørte personers menneskerettigheder blandt eksempelvis leverandører, eller miljø- og klimamæssige påvirkninger, som vil påvirke virksomhedens drift eller værdiskabelse på kort eller langt sigt. Der kan således både være negative og positive - kvalitative og kvantitative resultater. 

Virksomheder, som ikke har politikker for samfundsansvar, skal oplyse og forklare dette i sin redegørelse. Man kan ikke nøjes med blot at oplyse, at man ikke har en politik for samfundsansvar. Et fravalg skal begrundes.

Følg-eller-forklar princippet i årsregnskabsloven § 99 a indebærer således, at virksomheder skal træffe aktiv beslutning om til- eller fravalg af en politik for samfundsansvar. Hvis virksomheden beslutter at fravælge en politik helt eller delvist, skal den oplyse om det i ledelsesberetningen og forklare hvorfor.

Denne forklaring skal forholde sig til de fire politikområder, dvs. for miljø og klima, sociale forhold og medarbejderforhold, respekt for menneskerettigheder, anti-korruption og bestikkelse. Følg-eller-forklar princippet indebærer således også, at virksomheden kan forklare sin prioritering af en politik på ét af de anførte politikområder (fx miljøområdet) og samtidig sit fravalg af en politik på et eller flere af de andre politikområder (fx menneskerettigheder).

Når virksomheden gør sig overvejelser om, hvor omfattende fravalg af politikker skal begrundes, skal den holde sig formålet med redegørelsen for samfundsansvar for øje, nemlig at årsrapporten skal give regnskabsbrugere og øvrige interessenter et helhedsbillede af virksomhedens økonomiske forhold samtidigt med virksomhedens påvirkning af det omgivende samfund.

 

Undersøgelser af virksomhedernes rapportering om samfundsansvar

Siden lovkravet trådte i kraft i 2009 er der foretaget fire undersøgelser af virksomheders implementering af kravet om redegørelse for samfundsansvar i årsregnskabslovens § 99 a. 

COWI har undersøgt virksomhedernes afrapportering om samfundsansvar for regnskabsåret 2013. Copenhagen Business School (CBS) har foretaget 3 undersøgelserne, der dækker regnskabsårene 2009-2011 

Kravene til redegørelse for samfundsansvar i årsregnskabslovens § 99 a, er ændret i 2015 og 2018, hvor Folketinget har vedtaget en ændring af reglerne for rapportering om samfundsansvar. Der er ikke foretaget undersøgelser af virksomhedernes implementering af de ændret krav.

Den lovpligtige redegørelse for samfundsansvar skal gives i tilknytning til ledelsesberetningen. Det fremgår af § 99 a, stk. 1, at store virksomheder skal supplere ledelsesberetningen med en redegørelse for samfundsansvar. Udgangspunktet er altså, at redegørelsen skal gives i selve ledelsesberetningen. En virksomhed har dog mulighed for at vælge mellem flere andre måder for offentliggørelse af den lovpligtige redegørelse for samfundsansvar jf. § 99 a, stk. 4:

  • i en supplerende beretning til årsrapporten, hvortil der henvises i ledelsesberetningen
  • på virksomhedens hjemmeside, hvortil der henvises i ledelsesberetningen

Redegørelsen hører således til ledelsesberetningen, men offentliggørelsen af redegørelsen kan ske på de ovenfor nævnte måder.

Offentliggøres redegørelsen på en hjemmeside, skal der være et link i ledelsesberetningen til redegørelsen, så interessenterne let kan finde den. Redegørelsen skal være tilgængelig på det tidspunkt, hvor årsrapporten er tilgængelig for offentligheden og skal dække den samme regnskabsperiode.

Offentliggørelse hvis der rapporteres efter internationale retningslinjer og standarder

For virksomheder, der anvender internationale retningslinjer eller standarder, gælder særlige offentliggørelseskrav. I sådanne situationer skal virksomhederne oplyse det i ledelsesberetningen. Desuden skal det tydeligt fremgå af ledelsesberetningen, hvor fremskridtsrapporten til FN’s Global Compact eller rapporten til de FN-støttede Principper (PRI) for ansvarlige investeringer er offentligt tilgængelig.

Det vil ikke være tilstrækkeligt at henvise i ledelsesberetningen til f.eks. Global Compacts hjemmeside, hvor virksomhedens Global Compact rapport er offentliggjort. Rapporten skal i så fald også være offentligt tilgængelig på virksomhedens egen hjemmeside via en direkte henvisning hertil i ledelsesberetningen.

De nærmere betingelser for at kunne henvise til internationale standarder i stedet for at rapportere i hht. Årsregnskabslovens § 99a er fastsat i Redegørelsesbekendtgørelsen

Redegørelsen for samfundsansvar offentliggøres samlet ligesom hidtil, dvs. at der skal formidles et sammenhængende billede til regnskabsbrugere og andre interessenter. Udgangspunktet er, at al nødvendig information gives samlet i et dokument, der udgør virksomhedens redegørelse for samfundsansvar. Man kan vælge at strukturere redegørelsen i flere sektioner mhp. at lette læsningen for regnskabsbrugere og øvrige interessenter.

Med baggrund i bl.a. de IT-mæssige muligheder, der i dag findes, kan man give en samlet redegørelse på flere forskellige måder. Fx kan virksomheden komme med en kortere redegørelse for samfundsansvar i ledelsesberetningen, og henvise til uddybende tekster placeret på f.eks. virksomhedens hjemmeside. De supplerende oplysninger er uddybende, og må ikke være i modstrid med den kortere redegørelse.

En samlet redegørelse kan således være sammensat af forskellige delelementer men må ikke forudsætte, at regnskabsbrugere og øvrige interessenter skal lede efter oplysningerne og stykke oplysninger sammen for at finde et sammenhængende billede. Ifølge årsregnskabsloven skal virksomheden formidle et retvisende billede af virksomheden. Hvis oplysningerne er formidlet meget fragmenteret og vanskelige at overskue, kan det være i strid med kravet om en retvisende redegørelse.

Det er ledelsens ansvar, at oplysningerne og offentliggørelse heraf er i overensstemmelse med lovgivningens krav. Det gælder uanset, hvilken offentliggørelsesmåde virksomheden vælger.

Virksomheden bør være opmærksom på, hvorvidt oplysningerne i redegørelsen er omfattet af børsretlige regler, som kan betyde, at der stilles særlige krav til, hvor oplysningerne skal være tilgængelige.

Erhvervsstyrelsen har fastsat nærmere regler om offentliggørelse af redegørelser for samfundsansvar i Redegørelsesbekendtgørelsen

Redegørelsen skal være på samme sprog som de øvrige dele af årsrapporten, det vil sige på dansk eller engelsk. 

Som udgangspunkt skal redegørelsen om ikke finansielle forhold afgives på samme sprog som de øvrige dele af årsrapporten. Det gælder uanset om redegørelsen afgives i ledelsesberetningen eller fx i en selvstændig CSR-rapport på virksomhedens hjemmeside. 

Anvender virksomheden muligheden for at rapportere efter internationale retningslinjer eller standarder,er det sprogkravene i henhold til disse, der er gældende. 

Hvis f.eks. en fremskridtsrapport (COP) til FN’s Global Compact er udarbejdet af en dansk virksomhed eller en dansk modervirksomhed (hvortil dattervirksomheden henviser) skal sproget som udgangspunkt være det samme som i årsrapporten. Hvis det er normalt af hensyn til modtagerne af en COP at aflægge denne på engelsk, kan dette accepteres, selvom årsrapporten er på dansk. 

Kravene til årsrapportens sprog fremgår af årsregnskabsloven § 138, stk. 3.

I henhold til årsregnskabslovens § 135 stk. 5 skal revisor afgive en udtalelse om, hvorvidt oplysningerne i ledelsesberetningen er i overensstemmelse med årsregnskabet og et eventuelt koncernregnskab. Revisor skal foretage et såkaldt ”konsistenstjek”. Revisors konsistenstjek omfatter ledelsens redegørelse for samfundsansvar, der er en del af ledelsesberetningen, uanset om redegørelsen er placeret i ledelsesberetningen, eller redegørelsen er placeret i en supplerende beretning eller på virksomhedens hjemmeside via en henvisning hertil i ledelsesberetningen. 

Revisors udtalelse skal bl.a. omfatte en beskrivelse af eventuelle væsentlige fejl og mangler i ledelsesberetningen, som revisor måtte blive opmærksom på ved en gennemlæsning af ledelsesberetningen. Mangler kan bestå i, at der savnes en eller flere oplysninger, som lovgivningen kræver. Fejl kan bestå i, at de lovkrævede oplysninger ikke er givet på korrekt vis. 

Det forudsættes, at revisor har kendskab til det regelgrundlag, der regulerer ledelsesberetningen. Revisor skal således gennemlæse ledelsesberetningen og 

  • sammenholde oplysningerne heri med oplysningerne i årsregnskabet og et eventuelt koncernregnskab, 
  • sammenholde oplysningerne heri med den viden og de forhold, revisor er blevet bekendt med i forbindelse med sin revision af regnskabet, og 
  • ud fra sin viden om regelgrundlaget tage stilling til, om der er fejl eller mangler i ledelsesberetningen. 

De nærmere regler findes i Erklæringsbekendtgørelsen

Læs også vejledningen til Erklæringsbekendtgørelsen på Erhvervsstyrelsens hjemmeside

Særlige pligter 

Hvis redegørelsen for samfundsansvar efter § 99 a er placeret på virksomhedens hjemmeside eller i en supplerende beretning til årsrapporten via en henvisning hertil i ledelsesberetningen, har revisor – i tillæg til ovennævnte pligter – nogle særlige pligter, som fremgår af bekendtgørelsen om offentliggørelse om offentliggørelse af en række redegørelser efter årsregnskabsloven. 

Hvis redegørelsen er placeret på virksomhedens hjemmeside, skal revisor således bl.a. påse: 

  • at ledelsesberetningen indeholder oplysning herom med angivelse af den URL-adresse, der skal benyttes for at komme direkte til redegørelsen, 
  • at det fremgår af redegørelsen, at den udgør en bestanddel af ledelsesberetningen i virksomhedens årsrapport, og 
  • at redegørelsen dækker samme periode som årsrapportens regnskabsperiode. 

Ved redegørelse efter internationale retningslinjer 

Revisor skal være opmærksom på, at der vil være den forskel for virksomheder, som har anvendt undtagelsesbestemmelsen i den tidligere gældende bestemmelse vedrørende redegørelse efter internationale retningslinjer. Dette er ikke tilstrækkeligt at henvise i ledelsesberetningen til f.eks. Global Compacts hjemmeside, hvor virksomhedens Global Compact rapport er offentliggjort. 

Hvis virksomheden anvender undtagelsen i den gældende § 99 a, stk. 9, skal Global Compact rapporten i så fald også være offentligt tilgængelig på virksomhedens egen hjemmeside via en henvisning hertil i ledelsesberetningen, som omtalt i lovbemærkningerne. Desuden skal rapporten opfylde oplysningskravene for hvert politikområde. Se Hvad skal der redegøres om? 

Revision 

Redegørelsen for samfundsansvar skal ikke revideres, medmindre virksomheden selv vælger at lade redegørelsen revidere. Revisor skal derimod som nævnt foretage et konsistenstjek af den lovpligtige redegørelse, som nævnt ovenfor.