Facebook LinkedIn Twitter Hvis du deler indholdet, vil udbyderen af servicen sætte en eller flere cookies på din computer.
07.05.2018

Nyt værktøj til at sammenligne målinger af social værdi

Erhvervsstyrelsen har sammen med en tværfaglig arbejdsgruppe lavet en publikation om, hvordan beregninger af social værdi kan sammenlignes.

I Danmark bruger vi hvert år milliarder af kroner på at skabe sociale forandringer. Vi har derfor brug for at sætte tal på den sociale værdi og måle effekten af de forskellige initiativer, så vi har det bedst mulige grundlag for at prioritere midlerne. Social værdi kan omfatte både samfundsøkonomiske gevinster og bredere aspekter så som livskvalitet.

Der er nu blevet udarbejdet et værktøj eller en ramme, som giver klarhed om forudsætningerne for de forskellige typer af effektberegninger, og gør det nemmere at sammenligne de forskellige beregninger.  

Det er tanken, at fx fonde, kommuner og socialøkonomiske virksomheder kan benytte denne fælles ramme ved måling af deres sociale aktiviteter