Facebook LinkedIn Twitter Hvis du deler indholdet, vil udbyderen af servicen sætte en eller flere cookies på din computer.

Partnerskaber for bæredygtig forretningsudvikling i værdikæder

Færre udgifter og mindre produktionstid er nogle af de gevinster, der er kommet ud af at træne og rådgive 10 kenyanske partnere til danske virksomheder om bæredygtig forretningsudvikling og ansvarlig virksomhedsadfærd.

Det østafrikanske marked er et nyt vækstmarked for danske virksomheder med mange uudnyttede muligheder for dem der tør. Men kan danske virksomheder finde kommercielle partnere, der har ordentlige arbejdsforhold, styr på miljø og arbejdsmiljøet.

Det er projektet SUSBIZ Kenya – Partnerships for Sustainable Business Development in Kenya – der står bag de flotte resultater. SUSBIZ Kenya er et samarbejde mellem Håndværksrådet, Erhvervsstyrelsen og den kenyanske arbejdsgiverorganisation Federation of Kenya Employers, som i perioden fra 2011 til 2014 har samarbejdet med ti danske virksomheders kenyanske partnere om at forbedre arbejdsforhold, miljøbeskyttelse og sikkerhed på de kenyanske virksomheder.

De ti kenyanske partnere der deltog i projektet, har med succes koblet ny forretningsudvikling og forbedrede miljø- og arbejdsforhold til gavn for medarbejdere, kunder, miljø og lokalsamfund.