Facebook LinkedIn Twitter Hvis du deler indholdet, vil udbyderen af servicen sætte en eller flere cookies på din computer.

Realisering af strategi

Når et produkt eller en service er færdigt og testet, er det klar til at blive introduceret på markedet. Sidste led i strategien er at lave en plan for, hvordan det bedst gøres.

Det kan være en fordel at dele viden med virksomheder, der ikke er konkurrenter, og at lure tricks af fra konkurrenterne.

Færdiggør produktet

Et centralt element i færdiggørelsen af produktet vil være at udvikle prototyper, der kan bruges til at sikre, at produktet fungerer i forhold til både kundernes interesse, teknisk funktionalitet og opfyldelse af andre krav fra omverdenen.

Når dit produkt når prototype-stadiet, kan det være en god idé at sikre det mod kopiering/plagiering ved at patentere produktet eller få licens på det.

Læs mere om patenter hos Patent- og Varemærkestyrelsens hjemmeside.

Realisér strategien

Det er afgørende at tage stilling til, hvordan vækst håndteres. Kan produktion og logistik eksempelvis tilpasses både stor og lille efterspørgsel?

Planen kan rumme sideløbende udvikling af produkter, salgskanaler, samarbejdspartnere, regulering osv. Det er vigtigt her at have en klar plan for, hvem der inddrages i hver enkelt opgave. Når man færdiggør sin plan, er det vigtigt at holde fokus på at styre forventninger og evaluere effekter. Du kan tage udgangspunkt i det skema, du kan finde herunder og skrive navne på de ansvarlige ind i det.

Overdriv ikke – det kan gi' bagslag

Når man sender et bæredygtigt produkt på markedet, er det er vigtigt ikke at overspille de positive effekter af produktet, før de rent faktisk viser sig. Hvis markedet oplever, at man lover mere, end man holder, er man næsten sikker på dårlig omtale.

For at kunne styre forventningerne må du løbende evaluere, om produktet lever op til jeres egne krav. Det gælder både på det økonomiske, sociale og miljømæssige område.

Har du nået dine mål?

Når du vil evaluere, skal I holde produktet op mod de sociale eller miljømæssige mål, I satte jer, da I udviklede ideen. Jo mere konkrete målene er, jo nemmere er det at evaluere på dem, når produktet har haft en tid på markedet.