Mindre virksomheder

Mindre virksomheder kan styrke virksomheden ved at arbejde systematisk med samfundsansvar. 

  • Opdateret 28. august 2019

I modsætning til større virksomheder er der ikke for små virksomheder lovkrav om at redegøre for virksomhedens arbejde med samfundsansvar.  
Selvom der ikke er lovkrav om at rapportere på samfundsansvar, kan tydelig kommunikation om mindre virksomheders indsatser styrke virksomheden.  
Eksempelvis kan virksomheder ved at fortælle om deres politikker for samfundsansvar, implementering af samfundsnyttige indsatser og resultaterne heraf bl.a. styrke: 

•    markedsposition 
•    produktdifferentiering 
•    omdømme og legitimitet  
•    tiltrækning og fastholdelse medarbejdere 
•    sammenhold og identitet blandt medarbejdere 

 


Virksomheder bør være opmærksomme på internationale retningslinjer for samfundsansvar, der udgør en vigtig ramme for arbejdet med at skabe mere ansvarlige, bæredygtige globale værdikæder.  

De seneste 10-15 år har været kendetegnet ved en stigende globalisering af økonomien. Internationale retningslinjer hjælper i den sammenhæng med at afstemme forventninger og handlingstiltag lokalt og globalt. 

Danske virksomheder møder et stigende forventningspres på området for samfundsansvar i globale værdikæder. Dagsordenen omfatter både øget opmærksomhed om varers og tjenesteydelsers positive og negative påvirkninger af, eller effekt på, omverdenen, såvel som de forhold, hvorunder varer produceres og tjenesteydelser tilvejebringes i globale værdikæder.  

Hvor starter og slutter den enkelte virksomheds ansvar?

Muligheden for at fremme samfundsansvar i en globaliseret økonomi afhænger bl.a. af tilstedeværelsen af og tilslutningen til fælles globale ”spilleregler”, der muliggør afstemning af forventninger til indsatsen. FN’s retningslinjer for menneskerettigheder og erhverv, og OECD’s retningslinjer for multinationale virksomheder, der blev hhv. vedtaget og revideret i 2011, udgør sådanne ”spilleregler”.  Retningslinjerne forpligter og vejleder stater og virksomheder, der indgår i globale værdikæder, om, hvordan de bør adressere afledte negative påvirkninger af miljø, mennesker og lokalsamfund.  

Retningslinjerne introducerer som noget nyt bl.a. et udvidet leverandørkæderansvar og skærpede forventninger til risikobaseret due diligence ift. bl.a. anti-korruption, menneske- og arbejdstagerforhold og miljøområdet. 

Det bør man som virksomhed være opmærksom på 

Den globale produktion har skabt mange fordele, men den har også skabt nye risici for negative påvirkninger af miljø, mennesker og lokalsamfund. Et eksempel er Rana Plaza-bygningens kollaps i Bangladesh d. 24. april 2013, der medførte 1138 døde mennesker og mere end 2000 sårede blandt medarbejder hos leverandører til udenlandske, herunder danske, producenter inden for tekstilbranchen.  

Ulykken har bidraget til at skærpe fokus på, at virksomheder etablerer såkaldte due diligence-processer – også kaldet nødvendige omhu - der sikrer rettidig håndtering af aktuelle eller potentielle negative påvirkninger af miljø, mennesker og lokalsamfund som led i den globale produktion og i overensstemmelse med de internationale retningslinjer for samfundsansvar. Det er disse internationale retningslinjer du kan læse om på denne portal.  

Den danske Mæglings- og klageinstitution for ansvarlig virksomhedsadfærd (MKI) har til opgave at fremme denne indsats over for virksomheder.
 

 


FN’s Global Compact udgøres af ti generelle principper for virksomheders arbejde med samfundsansvar, som bygger på internationalt anerkendte konventioner om menneskerettigheder, arbejdstagerrettigheder, miljø og anti-korruption. 

De ti principper er gode pejlemærker, når din virksomhed skal arbejde med samfundsansvar og bæredygtighed eller formulere politikker for virksomhedens arbejde med samfundsansvar.   

De ti principper er:

  • Virksomheden bør støtte og respektere beskyttelsen af internationalt erklærede menneskerettigheder 
  • Virksomheden bør sikre, at den ikke medvirker til krænkelser af menneskerettighederne 
  • Virksomheden bør opretholde foreningsfriheden og effektivt anerkende retten til kollektiv forhandling 
  • Virksomheden bør støtte udryddelsen af alle former for tvangsarbejde; 
  • Virksomheden bør støtte effektiv afskaffelse af børnearbejde; og 
  • Virksomheden bør afskaffe diskrimination i relation til arbejds- og ansættelsesforhold. 
  • Virksomheden bør støtte en forsigtighedstilgang til miljømæssige udfordringer 
  • Virksomheden bør tage initiativ til at fremme større miljømæssig ansvarlighed 
  • Virksomheden bør opfordre til udvikling og spredning af miljøvenlige teknologier 
  • Virksomheden bør modarbejde alle former for korruption, herunder afpresning og bestikkelse 
     


Du kan virksomhed vælge at tilslutte dig FN’s Global Compact i Danmark, hvilket over 200 danske virksomheder og organisationer har valgt at gøre. Læs mere om, hvad du som virksomhed kan få ud af det  


Ta' din virksomheds Global Compact-temperatur 

Brug Global Compact's Self Assessment Tool til at teste din virksomhed på alle ti Global Compact principper - hvor godt lever I op til principperne? 

Værktøjet kan bruges af alle virksomheder i alle brancher og lande.
 


FN’s retningslinjer for menneskerettigheder og erhverv er blandt de centrale internationale retningslinjer virksomheder forventes at forholde sig til. 

FN’s retningslinjer for menneskerettigheder og erhverv – de såkaldte UN Guiding Principles for Business and Human Rights – blev vedtaget af FN’s Menneskerettighedsråd i juni 2011 efter seks års omfattende forarbejde med involvering af en lang række interessenter og repræsentanter fra både stater, erhvervsliv og det civile samfund. 

Hvad handler de om? 

Det er første gang man på internationalt niveau har formået at formulere retningslinjer menneskerettigheder og erhverv med forventninger til både stater og. Retningslinjerne blev enstemmigt vedtaget af FN’s Menneskerettighedsråd i 2011 med overvældende tilslutning fra stater, erhvervsliv og civilsamfund. Retningslinjerne har tre søjler: 

  1. Staters forpligtelse til at beskytte borgerne mod virksomheders menneskerettighedskrænkelser,  
  2. Virksomheders ansvar for at respektere menneskerettighederne,  
  3. Staters ansvar for at sikre borgerne adgang til effektiv genoprejsning ved krænkelser. 


Denne ramme er blevet internationalt kendt som den såkaldte Protect, Respect and Remedy-ramme 

Læs om FAQ om UN Guiding Principles for Business and Human Rights  


Implementering af FN’s retningslinjer 

FN’s Menneskerettighedsråd lægger i sin resolution af juni 2011 op til aktiv opfølgning på staternes gennemførelse af anbefalingerne. FN har selv oprettet arbejdsgruppe for menneskerettigheder og erhvervsliv der har til opgave at fremme implementeringen af 'Protect, Respect and Remedy'-rammen.  

Dansk Institut for Menneskerettigheder et eksempel på en aktiv og engageret aktør ift. at udbrede retningslinjerne, og tilbyder også rådgivning og værktøjer til virksomheder.  


Læs mere om Institut for Menneskerettigheders arbejde og samarbejde med virksomheder  


Læs mere om UN Working Group on Business and Human Rights
 

OECD's Retningslinjer for Multinationale Virksomheder er blandt de centrale internationale retningslinjer virksomheder forventes at forholde sig til.  
OECD’s Retningslinjer for Multinationale Virksomheder er anbefalinger om ansvarlig virksomhedsadfærd fra regeringerne til virksomheder, der opererer på den globale markedsplads. Mere end 40 lande, der tilsammen repræsenterer 85% af foreign direct investment, har tiltrådt OECD-retningslinjerne. Selvom retningslinjerne er målrettet såkaldte multinationale virksomheder, omfatter de i princippet alle typer af virksomheder af alle størrelser.  

Hvad handler de om? 

På linje med FN’s retningslinjer for menneskerettigheder og erhverv opstiller retningslinjerne anbefalinger og forventninger til virksomheders adfærd og håndtering af aktuelle og potentielle negative påvirkninger, der kan kobles til virksomhedens adfærd og forretningsaktiviteter. Men mens FN-retningslinjerne alene fokuserer på menneskeretlige påvirkninger, er OECD-retningslinjerne bredere, og fokuser også på andre forhold som miljø, anti-korruption m.v. 
Retningslinjerne angiver hvordan virksomheder kan minimere de krænkelser og den negative påvirkning deres aktiviteter kan give anledning til, og i øvrigt at få virksomheder til at bidrage til økonomisk, social og miljømæssig fremgang. 

Retningslinjerne blev opdateret for femte gang i 2011 efter at være blevet vedtaget for første gang i 1976. Den seneste opdatering har inkorporeret en række nye anbefalinger til virksomheders adfærd. Det drejer sig bl.a. om inkorporering af FN’s anbefalinger om menneskerettigheder og erhvervsliv. Men det drejer sig også om forventninger til de såkaldte nationale OECD-kontaktpunkter, som hvert land er ansvarlig for at etablere i overensstemmelse med retningslinjerne.  

I Danmark hedder det nationale OECD-kontaktpunkt Mæglings- og klageinstitutionen for ansvarlig virksomhedsadfærd (MKI). MKI sekretariatsbetjenes af Erhvervsstyrelsen. 

Implementering af OECD’s retningslinjer 

OECD har siden 2011 arbejdet på at udbrede og implementere retningslinjerne. Det sker med fokus på: 

  • At konkretisere retningslinjerne i form af brancheorienteret vejledning med fokus på hvordan man som virksomhed bør eller kan arbejde med due diligence (den nødvendige omhu) 
  • At inddrage vækstlande som Kina, der spiller en central rolle i den globale produktion, og dermed for virksomheders mulighed for at fremme ansvarlige, bæredygtige globale værdikæder

OECD har aktuelt udarbejdet en generel due diligence vejledning for alle virksomheder samt sektorspecifikke vejledning om due diligence for følgende brancher/sektorer: 

  • Tekstilbranchen 
  • Udvinding af råstoffer 
  • Landbrug og fødevarer 
  • Den finansielle sektor med fokus på institutionelle investorer 

Udover OECD’s egne vejledninger kan du finde yderligere information om relevante virksomhedsrettede initiativer.  

Læs om OECD's retningslinjer og følg deres arbejde

Læs OECD-retningslinjerne på dansk

 


ISO 26000 og S-397 

ISO 26000 skal give vejledning og anbefalinger om, hvilke temaer en samfundsmæssigt ansvarlig organisation bør sætte fokus på, når den skal fastsætte mål og politikker, afrapportere osv. 

Standarden fokuserer på menneskerettigheder, arbejdstagerforhold, miljøforhold, forbrugerforhold, samfundsmæssig udvikling, virksomhedsledelse og fair forretningsgange. ISO 26000 giver vejledning og anbefalinger om, hvilke temaer en samfundsmæssigt ansvarlig organisation bør sætte fokus på, når den skal fastsætte mål og politikker, afrapportere osv. 

Arbejdet med at lave denne standard startede i 2004 og har involveret eksperter fra mere end 90 lande og 40 internationale eller regionale organisationer som arbejder med samfundsansvar. I modsætning til andre ISO-standarder kan man ikke blive certificeret i ISO 26000, da der er tale om en vejledning. 

Mere om ISO 26000 på Dansk Standards hjemmeside